Det var i Tunesien, at en gadesælger ved navn Mohamed Bouazizi satte ild til sig selv og antændte revolutionerne i Mellemøsten, der senere blev døbt Det Arabiske Forår. Det skete den 17. december 2010.
I de efterfølgende måneder kæmpede de arabiske befolkninger mod deres regimer for at sikre en mere retfærdig samfundsorden. Det var en historisk tid, som mange hyldede fra sidelinjen i Vesten.
Men i de efterfølgende år endte samtlige oprør i kaos. Egypten fik sig en ny militærdiktator efter tre års eksperiment med demokrati, mens Syrien, Libyen og Yemen fik nogle blodige borgerkrige, som endnu ikke er ovre.
I Tunesien var de demokratiske kræfter dog langt mere standhaftige. De tvang autokraten Zine El Abidine Ben Ali i eksil, de holdt den islamistiske regering, der kom til magten efter valget, i skak, de pressede på for at afvikle det undertrykkende sikkerhedsapparat, og de kæmpede en kompromisløs kamp for at komme korruptionen til livs.
Men nu er det demokratiske eksperiment slut for denne omgang.
