Home Nyheder Altinget.dk KL efter ny rapport: “Vi ser ikke tegn på politisering af embedsværket...

KL efter ny rapport: “Vi ser ikke tegn på politisering af embedsværket i kommunerne”

2
0
kl-efter-ny-rapport:-“vi-ser-ikke-tegn-paa-politisering-af-embedsvaerket-i-kommunerne”

De kommunale rådhuse er generelt præget af tillidsfulde samarbejder og klare arbejdsdelinger mellem embedsværk og politikere.

Det fastslår KL i en ny publikation, der samler hovedresultaterne fra fire undersøgelser om samspillet mellem politikere og forvaltning i kommunerne, som er lavet i samarbejde med blandt andre Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse og Kommunaldirektørforeningen.

Resultaterne glæder KL´s administrerende direktør Kristian Vendelbo.

”De seneste års debat om embedsværket på Slotsholmen gjorde det helt naturligt for os også at undersøge, hvordan samarbejdet ser ud i den største offentlige sektor – kommunerne. På baggrund af de undersøgelser vil jeg mene, at vi godt kan konstatere, at samspillet mellem det politiske niveau og embedsmændene i kommunerne er velfungerende. Og at vi ikke ser tegn på, at der sker en politisering af embedsværket i kommunerne,” udtaler han i en pressemeddelelse

Svarene tyder på, at der er en god arbejdsdeling, som gør, at samarbejdet kan fungere i hverdagen.

For eksempel tilkendegiver 81 procent af kommunalpolitikerne i en rundspørge, at samspillet med forvaltningen fungerer godt, og 72,2 procent af dem har generelt tillid til, at forvaltningen realiserer de politiske beslutninger efter hensigten, mens 8,7 procent er uenige.

Også 75,9 procent af kommunaldirektørerne oplever, at politikerne har tillid til forvaltningens sagsbehandling, mens 16,9 procent ikke oplever dette.

“Undersøgelserne giver et billede af en forvaltning, der lever op til sine forpligtelser, og det gælder især kommunaldirektørens betjening af hele kommunalbestyrelsen,” skriver KL i rapporten.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here