Tid er den vigtigste faktor, når man skal behandle kødædende bakterier, siger forsker.
En invasiv streptokokinfektion – også kendt som kødædende bakterier – har været i vækst siden december, og i den relative korte tid har infektionen kostet mindst 35 mennesker i Danmark livet.
Bakterien er heldigvis sjælden, og der er en række ting og myter, som man skal være opmærksom på.
Det siger Marco Bo Hansen, der er læge, ph.d. og forskningsleder ved medicovirksomheden Sani Nudge.
– Ved at skabe viden og opmærksomhed på det kan vi også reagere hurtigere, når vi så endelig ser den her sjældne infektion, fortæller Marco Bo Hansen, der har forsket i kødædende bakterier, til TV 2.
De kødædende bakterier er farlige, fordi de ifølge forskeren har en egenskab til at producere nogle bestemte gifte.
Giften gør, at blodet lukker sig sammen og skaber blodpropper i de små blodkar. Det gør, at blodet og ilten ikke kan komme ud i karrene, og så dør vævet, forklarer Marco Bo Hansen. De kan også give blodforgiftning og organsvigt.
Han fortæller videre, at der er særlige grupper i befolkningen, der er i risiko for at blive ramt af streptokokinfektionen. Det drejer sig om:
- Børn og spædbørn, der ikke har et godt immunforsvar
- Ældre med dårligt immunforsvar
- Personer med sygdomme, hvor immunforsvaret er påvirket
Nerverne dør – og det gør voldsomt ondt
Hvis man har mistanke om, at man fået en streptokokinfektion, er der flere ting, man skal være opmærksom på, siger Marco Bo Hansen. Det gælder blandt andet:
- Om smerten har udviklet sig over kort tid
- Om smerten er voldsom og ude af proportioner med, hvad man normalt er vant til
- Om smerten er ude af proportioner i forhold til den skade, der er sket
Ifølge Marco Bo Hansen er det altså en meget voldsom smerte, der overmander en, hvis man er ramt af en kødædende bakterie.
– På en skala fra et til ti vurderer man smerterne med otte-ti stykker – altså det højeste. Det skyldes, at det er iskæmiske smerter, hvor nerverne dør, og det gør voldsomt, voldsomt ondt, siger han.
Afliver myter
Derudover er der flere myter omkring streptokokinfektioner.
For det første siger Marco Bo Hansen, at stik imod, hvad flere måske tror, så skal en kødædende bakterie ikke bruge en rift som en indgangsport. I halvdelen af tilfældene er der ikke nogen rift, fortæller han.
– De kommer måske efter en halsbetændelse eller en fibersprængning, hvor bakterierne går i blodet og sætter sig i blodbanerne, og derfra begynder at sprede sig og frigive gifte og skabe vævsdød, siger Marco Bo Hansen.
Den anden myte, som forskeren afliver, er, at man skal have feber for at have fået en kødædende bakterie. Det sker ikke hos en tredjedel af tilfældene i den indledende fase, siger han.
Ifølge forskeren er tiden den vigtigste faktor, hvis man er ramt af infektionen. Samtidig kan det dog være svært for lægen at stille diagnosen i den indledende fase, og derfor mener Marco Bo Hansen, at der skal være mere oplysning omkring bakterierne.
– Det er ikke, fordi man skal skabe frygt, eller man skal gå rundt at være bange. Opmærksomhed og viden omkring det gør, at vi bedre kan handle i tide, siger han.
Han tilføjer, at de almindelige infektioner kan behandles med antibiotika, mens de værste tilfælde kræver indlæggelse og muligvis operation.
