Debat
20. februar 2023
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning. Læs mere her
Den forhenværende social- og ældreminister Astrid Krag (S) igangsatte i 202o en undersøgelse, som skulle afgøre, hvorvidt der var foregået overgreb på tidligere anbragte under særforsorgen. Her skulle Forsorgsmuseet, Rigsarkivet og Syddansk Universitet undersøge, om der var noget at komme efter – og det var der i den grad.
Men med den nye regering og med Pernille Rosenkrantz-Theil (S) som ny socialminister er der åbenbart opstået tvivl om, hvorvidt undersøgelsen skal bruges, og om der overhovedet skal gives en undskyldning. For en undskyldning til tidligere anbragte indgår ikke i SVM-regeringens fælles grundlag, og vi venter stadig.
I august 2022 udtalte Astrid Krag til Information: »Der vil på et senere tidspunkt blive afholdt et arrangement, hvor en officiel undskyldning til de tidligere anbragte i sær- og åndssvageforsorgen vil blive givet.« Men der er ikke kommet en undskyldning.
Barndomserindringer
For at give et indblik i, at det ikke er hudafskrabninger på knæ, der er tale om, vil jeg dele en barndomserindring fra særforsorgen:
Vi var en gruppe børn i en kold kælder. Vi var afklædte og blev sendt ind til lægen i hold, hvilket gjorde, at vi blev vidner til, at lægen klemte store betændte klumper ud af en kammerats amputerede overarm, mens han skreg hjerteskærende.
Når jeg skulle opereres, blev jeg bundet med remme til operationsbordet og fik en ætermaske presset ned over mit ansigt. Samtidig blev jeg skældt ud, fordi jeg skreg og drejede hovedet væk.
Jeg var indlagt på hospitalet i månedsvis af sociale grunde, men undergik alligevel eksperimentelle operationer af lægerne, ofte uden forklaring og med tvivlsomme resultater.
Med den slags oplevelser i bagagen stiller vi os undrende over for regeringens manglende undskyldning. Alene tvivlen og tøven opleves som endnu et svigt. Os, der har bidraget til undersøgelsen, har skulle rode op i voldsomme traumatiske erindringer fra barndommen – måske til ingen verdens nytte. Kan socialministeren leve med det? Jeg synes, at regeringen skal genoverveje dens løfter.
Jeg har det ligesom Ritt Bjerregaard: »Jeg er ikke bitter, men jeg husker godt« – og det står jeg ikke alene med.
Hanne Klitgaard Larsen er tidligere anbragt i særforsorgen
