Den danske regering var hurtigt ude med tildækning, men nu dækker den britiske regering også over vaccinedata. Der er fortsat store problemer med definitionen af begrebet ‘antisemitisme’.

The Exposé beretter, at den britiske regering nu har besluttet at stoppe med at publicere dødsfald i forhold til vaccinationsstatus. Det sker efter data gennem 2½ år konsekvent har vist, at mRNA-vaccinen mod covid-19 er forbundet med øget dødelighed. Statens Serum Institut i Danmark publicerede i starten data, der inkluderede gruppen af ikke-vaccinerede. Det stoppede de imidlertid brat med, da de første data viste negativ vaccineeffektivitet, dvs. øget forekomst af covid-19 blandt de vaccinerede sammenlignet med de ikke-vaccinerede. Det er svært at se dette som andet end, at både den danske og den britiske regering prøver at dække over den sande sammenhæng mellem mRNA-vaccinerne, covid-19 og død. Det ser naturligvis ikke godt ud, når en regeringen så tæt på tvang som muligt har forført det meste af en befolkning til at tage en dødelig sprøjte i den falske sundheds vanhellige navn. Det kan selvfølgelig altid argumenteres, at man ikke kan drage konklusioner om kausalitet ud fra sammenhænge, men at direkte fjerne adgangen til data gør det helt umuligt at have en sundhedsfaglig debat om emnet, da vi så i stedet bliver efterladt med et politisk valg om enten at tro på eller ikke tro på de databevogtende myndigheder. Det må jo så være det, magthaverne ønsker; når man ikke længere kan bruge logos, så må man ty til etos, synes den retoriske strategi at være.

Antisemitisme er måske verdens dårligst definerede begreb Israels krig mod Gaza fortsætter. Steigan fortæller, at Israel har dræbt mere end 10.000 mennesker i Gaza, heraf mere end 4.100 børn. The Exposé beretter, at Kong Charles ikke lader som om, at han er neutral i krigen; han støtter Israel. Det samme gør Morten Messerschmidt, som på de sociale medier er set posere med israelske flag. Det underbygger mainstream-teorien om, at Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige vil fusionere inden næste folketingsvalg.

I kølvandet på Israels krigsforbrydelser har der rundt omkring i verden været flere episoder med såkaldt antisemitisk hadkriminalitet. Det har fået flere politikere til at råbe op om, at de ikke tolererer antisemitisme. Her i København er der f.eks. i morgen aften med start kl. 17:30 foran Synagogen på Krystalgade en fakkeloptogsdemonstration under overskriften: “Vi står sammen mod antisemitisme“. Det er arrangeret af Det Jødiske Samfund i Danmark. På arrangementets hjemmeside kan vi læse:

“Det Jødiske Samfund arbejder ligesom den danske regering og EU med den såkaldte IHRA-definition:
“Antisemitisme er en bestemt opfattelse af jøder, der kan udtrykkes som had mod jøder. Retoriske og fysiske former for antisemitisme rettes mod jødiske og ikke-jødiske enkeltpersoner og/eller deres ejendom samt institutioner og religiøse samlingssteder, der tilhører jødiske samfund”.”

Det er International Holocaust Remembrance Alliance (IHRA), der har formuleret den definition. Af et folk med en gennemsnitlig intelligenskvotient en del over gennemsnittet (ashkenazi-jøder) så er det en forbløffende dårlig begrebsdefinition. Den er så dårlig, at man fristes til at tænke, at den er formuleret upræcist med vilje for at fremme en opfattelse af, at enhver kritik af jøder og jødedom altid er drevet af en særlig psykopatologi. Altså at dem, der ytrer kritik, er drevet af et irrationelt had, hvorefter fokus så hurtigt kan skiftes tilbage til, at dem, der kritiserer jøder er psykisk syge, i stedet for at fastholde fokus på substansen i kritikken. Definitionen er derfor enten ekstremt dum eller ekstremt klog.

Den næsten officielle definition af antisemitisme er sprogligt og juridisk set dårlig, da den ikke specificerer, hvad “den bestemte opfattelse af jøder” er, hvad forskellen er på “had” og negativ kritik, ligesom det er underligt, at antisemitisme i følge definitionen kan være rettet mod alle, hvilket i definitionen fremstår som “jødiske og ikke-jødiske enkeltpersoner”. Alle ved, at ‘antisemitisme’ er noget med had mod jøder, men definitionen omfatter også ikke-jøder, hvorved det ender op med at være en altomfattende definition på ingenting.

Et mere fundamentalt problem ved begrebet er, at den centralt definerende del af begrebet, “sem”, henviser til enten det semitiske folk (en særlig sproggruppe) eller den bibelske figur Sem, og i begge tilfælde omfatter dette ikke kun jøderne. De semitiske sprog omfatter nemlig ikke kun jødernes traditionelle sprog, hebræisk, men også arabisk (og dermed muslimerne) og aramæisk (og dermed Jesus og hans første følgere).

Sem er i Biblen en af Noahs tre sønner: Sem, Ham og Jafet. Den ældste søn af Sem var Elam, der var stamfader til oldtidsriget af samme navn og folkeslaget elamitterne, der holdt til i det, der nu er det sydvestlige Iran. Den anden søn af Sem var Assur og er af den jødisk-romerske historiker Flavius Josefus beskrevet som stamfader til kongeriget Assyrien, der lå i det, der i dag er det nordlige Irak. Den tredje søn af Sem var Arpakshad, som i følge gamle jødiske kilder grundlagde byen Ur i Sumer. Den fjerde søn af Sem var Lud, der i følge gamle kilder grundlagde kongeriget Lydia, der lå i det, der i dag er den vestlige del af Tyrkiet. Den fjerde søn af Sem var Aram, der var stamfader til arameaner-folket, der omfattede den centrale del af det, der i dag er Syrien. Det er således ulogisk at bruge “Sem” som det centrale aspekt i et begreb, der bliver brugt til at beskrive irrationelt had overfor jøder og jødedom.

Kilder, inspiration og flere nyheder: Nyhedsportalen 8. november 2023.

Coverfoto: Unsplash.com (Yuris Alhumaydy)

0 0 votes

Brugervurdering