Home Restauranter Vores Vinbar

Vores Vinbar

2
0
vores-vinbar

Velkommen indenfor i stuen hos Vores Vinbar. Et fællesskab, hvor venner og familie kan mødes i hyggelige, uformelle rammer og nyde et godt glas vin, lækre anretninger, uden det koster en formue.

Gæstefavorit i 2021

Årligt kårer DinnerBooking de mest populære spisesteder blandt gæsterne. Hele 284.000 gæster stemte i 2021, og hvor Vores Vinbar blev kåret som nr. 2 ud af hele +800 spisesteder i landet. Og med en flot score på 5.86 ud af 6 stjerner. Vi takker ivrigt alle de gæster, som har besøgt os og anmeldt besøget. 

Vin, anretninger og godt selskab til rimelige priser

Kan du heller ikke få nok af kombinationen af skønne vine, mad og godt selskab? Så er Vores Vinbar lige stedet for dig. Du finder det i stueetagen på adressen Sønder Boulevard nr. 105 – lige i smørhullet af et af byens mest hippe kvarterer. Kom indenfor, få noget i glasset og måske lidt at spise. Priserne er sat i et niveau, som er yderst rimelige, så der er ingen fare for, at du bliver ruineret for én aften ude. På vinfronten kan du se frem til lidt af hvert og noget for enhver smag: naturvin, traditionel vin, orangevin og bobler. Og der spares ikke på dråberne, når de hælder op.

Et sted hvor venner mødes og nye fællesskaber opstår

Vores Vinbar er startet af hele gode venner, som nyder at være sammen om mindeværdige oplevelser. Med Vores Vinbar ønsker vennerne at danne rammen om et sted, hvor venner kan møde venner, og nye fællesskaber kan opstå på kryds og tværs af omgangskredse og geografi. Der findes jo intet tidspunkt, hvor samtalen flyder lettere, end når vinen flyder i årerne.

Ost, charcuterie og andre delikatesser

Vores Vinbar er ét stort fællesskab, hvor alle ejer lige meget, og alle går lige højt op i at skabe den bedste setting. Her er et samarbejde med leverandørerne, og holdet drager ofte selv til syden for at hente diverse delikatesser hjem til deres gæster.

På menukortet finder du blandt andet skønne terriner, alverdens oste og charcuterie af bedste kvalitet. Og er du lækkersulten efter lidt sødt til at supplere kaffen sidst på aftenen, kan husets mandelkonfekt fra Sydfrankrig varmt anbefales.

Events: vinsmagning, intimkoncert og litteraturaftener

Hos Vores Vinbar er de også glade for at dygtiggøre sig indenfor deres felt. Derfor inviterer de løbende til events, hvor venner udefra kommer og fortæller, hvad de ved om vin. Men du kan også blive inviteret til intimkoncerter, litterære talks eller andre spændende events i forskellige genrer. Det eneste, du kan være sikker på, er, at du går derfra med ny viden og indsigt i et emne.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here