Skagen Kirke inviterer til børnefestival på kirkens græsplæne på tirsdag d. 27. juni 2023 fra kl. 9.30 – 18.00

Skagen Kirkes græsplæne bliver tirsdag d. 27. juni omdannet til en legeplads for børn i alle aldre. Børnefestivalen åbner kl. 9.30.

Et væld af fede aktiviteter i børnehøjde

På pladsen finder man hoppeborge af forskellige størrelser til små og store børn.

Der er bålfade, så man kan hygge sig med at lave popcorn og bage snobrød i lange baner.

I det store telt kan man fremstille forskellige ting for de fingernemme – decopage på glas og sten, maling på træ, perler på snor og meget andet.

I aktivitetsteltet kan man lave decopage på glas og sten, maling på træ, perler på snor og meget andet.

På græsplænen foran kirken finder man forskellige legeaktiviteter, såsom kæmpe hulahopringe, kongespil, stylter og spil, som kan prøves rundt omkring på plænen.

I kaffeteltet er der både kaffe, saft og hjemmebagt kage, så længe det rækker. Her er det muligt for børn samt de voksne, som måtte komme forbi – med eller uden børn eller børnebørn – at sidde og nyde en kop kaffe.

Musik og tryl

I år begynder børnefestivalen med koncert af Tante Andante Band – et band, der har givet utallige koncerter for børn på danske festivaler samt på skole- og biblioteker i hele landet og tilmed udlandet.

Tante Andante Band giver koncert til børnefestivalen.

Senere på formiddagen og over middag står tryllekunstner Søren Sømand for underholdningen for små og store på græsplænen.

Søren Sømand optræder med trylleri.

Kl. 16.30 i kirken er der gudstjeneste i børnehøjde, hvor sognepræst Niels Berthelsen og kirke- og kulturmedarbejder Liselotte Bastholm Kristensen vil fortælle historier fra bibelen og åbne dem hemmelige skattekiste. Vi skal også synge en masse sammen, og efter børnegudstjenesten er der tændt op for grillen, hvor der vil blive serveret pølser og brød.

Det hele er gratis, men alt, hvad der bliver lagt i ”Tak for kaffe”-bøtten, går til kirkens missionsprojekt.

Så tag et tæppe med og nyd samværet med andre børn, familier, bedsteforældre og enhver, der har lyst til at være med til et par hyggelige timer i og omkring Skagen Kirke.

Se programmet og læs mere på www.skagenkirke.dk.